Om os
danskeksport.de er et netværk af selvstændige danske eksportkonsulenter i Tyskland.
Vi har forskellig faglig baggrund - alle med mangeårig erfaring på det tyske marked.
Vore kontorer er beliggende i Hamborg, Berlin og München.
danskeksport.de tilbyder eksportrådgivning og praktisk hjælp til danske firmaer,
der ønsker at etablere sig på det tyske marked eller videreudvikle deres eksport til Tyskland. Vi giver vores kunder mulighed for at udforske eksportmulighederne og få gang i eksporten - uden store investeringer i indledningsfasen!
Ikke to virksomheder er ens. Vi fokuserer på individuel eksportrådgivning, og vores
ydelser er derfor altid tilpasset den enkelte virksomheds behov.
danskeksport.de er den eksportgenerator, der hjælper din virksomhed med at fyre op under aktiviteterne på det tyske marked!
Nicole Due Frenzel
Nicole har specialiseret sig indenfor digital markedsføring i forhold til det tyske marked, oversættelse/tekstforfatning, messedeltagelse i Tyskland, kulturtræning til danskere, som skal agere i tyske virksomheder eller på det tyske marked samt myndighedskontakt og interessevaretagelse for danske virksomheder i Tyskland.
Nicole stammer oprindeligt fra det tyske mindretal i Haderslev, har gået på tysk skole og læst på universitetet i Kiel og Berlin. Nicole har sammenlagt boet i Tyskland i ca. 10 år. Siden 2006 har Nicole arbejdet med eksportrådgivning til- og interessevaretagelse for danske virksomheder i Handelsafdelingen på den danske ambassade i Berlin. Her med fokus på miljø- og energisektoren.
Siden har Nicole gennemgående arbejdet med dansk/tysk samarbejde i forbindelse med etableringen af den faste Femern bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, forretningsudvikling og kommunikation. Nicole har et indgående kendskab til aksen mellem København og Berlin – Femern bælt-geografien og arbejder ud fra København og Berlin med udgangspunkt i virksomheden Beltkomm.
Henrik Jakobsen
Henrik er født i Danmark i 1958 og arbejder i hele Tyskland med udgangspunkt i konsulentvirksomheden nöhr + jakobsen i Hamburg.
Henrik har 25 års erfaring med salg og markedsføring i Tyskland – både som selvstændig og fra et antal ansættelser i danske og skandinaviske virksomheders datterselskaber - og besidder omfattende ledelseserfaring med tysk og skandinavisk personale.
Fra 2002 til 2004 ledede Henrik handelsafdelingen på det danske generalkonsulat i Hamborg.
Med primært fokus på livsstilsprodukter og servicesektoren arbejder Henrik med eksportforberedelse, forhandler- og agentsøgning, identifikation af potentielle kunder, kontaktformidling og personlig præsentation af sine danske kunder og deres produkter.
Henrik taler tysk, engelsk, fransk og svensk.
Martin Larsen
Martin er uddannet i international business fra Odense Universitet. Han har +25 års erfaring med salg og har opnået stor vækst for flere virksomheder internationalt og meget ofte med opgaven at kickstarte eller reetablere et marked. Organisatorisk har Martin arbejdet på alle niveauer og for nystartede virksomheder, såvel som for nogle af de allerstørste virksomheder. Martin har en stor forståelse for menneskers/organisationers betydning for opnåelse af resultater og formår at bidrage til at optimere disse områder.
Opvokset med tysk og dansk som modersmål taler Martin også svensk og norsk og har udover Tyskland stor erfaring fra de nordiske lande.
Martin har været Hands on i brancher fra software til produktionsvirksomheder og underleverandører. Det afgørende er ikke branchen, men at der udarbejdes en klar målsætning og strategi. Han hjælper gerne med dette og også med at implementere dette i form af døråbner, mødedeltagelse (har deltaget i mange tusind møder med nye potentielle samarbejdspartnere).
Partner- og medarbejdersøgning er også en kompetence i Nordic Management.
Mads Skytte
Mads er en dansk ekspert med over 20 års erfaring på det tyske marked. Han er født i 1976 og driver sin virksomhed, M Skytte, fra både Århus og Hamborg.
Med en baggrund som selvstændig medejer af en maskinfabrik og mange års erfaring fra forskellige industrier, har Mads en bred viden inden for maskinbyggeri, underleverancer til maskinindustrien og sundhedsområdet.
I 2018 blev Mads partner i netværket Danskeksport.de, hvor han hjælper danske virksomheder med eksportsalg, etablering på det tyske marked og markedsundersøgelser. Derudover tilbyder han interim management løsninger, hvor han kan træde til som leder i din virksomhed i en overgangsperiode eller i forbindelse med et specifikt projekt. Mads er også ekspert i at udvikle start-up- og go-to-market strategier, der er skræddersyet til det tyske marked. Han kan hjælpe dig med at identificere de rigtige muligheder, udvikle en effektiv markedsføringsplan og opbygge et stærkt netværk af kontakter.

Partnerne
Dedication. Expertise. Passion.
This is your Team section. It's a great place to introduce your team and talk about what makes it special, such as your culture or work philosophy. Don't be afraid to illustrate personality and character to help users connect with your team.